Udtræk fra de kommunale IT-systemer

Pensionsstatistikkens data stammer fra pensions –særmodulet i det kommunale it-systemer og fra Grønlands Statistiks befolkningsregister.

 

Dataudtrækkene er foretaget fra administrative registre, der ikke er opbygget med statistiske formål for øje, hvilket nødvendiggør en efterfølgende om-strukturering og validering.

 

Afgrænsning af population

Herværende statistik omhandler kun personer, der i Grønlands Statistiks befolkningsregister er opført som bosiddende i Grønland ultimo året indenfor den kommunale inddeling. Personen regnes som bosiddende på den lokalitet, der er angivet i befolkningsregisteret. Lokaliteten i befolkningsregisteret kan være en anden lokalitet end den lokalitet, der er angivet i kommunernes regnskabssystem.

 

Alder

Alder er opgjort ultimo november i det pågældende år. Alderspension kan tildeles fra måneden efter en person er fyldt 66 år. Alle personer, der er fyldt 66 år ultimo november kan således søge om alderspension i december, mens alle personer der er under 66 år ultimo november kan være berettiget til alderspension.

 

Metode

Opgørelsen af pensionsmodtagere baseres på et udtræk fra kommunernes regnskabssystem Winformatik. Fra regnskabssystemet udtrækkes bogføringer på personer, der konteres på konti der vedrører udbetalinger af grundbeløbet for alderspension eller førtidspension. Der arbejdes alene med konteringer, hvor det ud fra konteringsteksten kan konstateres, at optjeningsperioden er december måned i det pågældende regnskabsår.  Fra konteringerne fremgår det, om udbetalingen vedrører et reduceret grundbeløb (lommepenge) som udbetales til pensionister med bopæl på institutioner herunder plejehjem og alderdomshjem.

 

Kommuner og distrikter

Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire store kommuner, og 1.januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia igen opdelt i Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia. Denne publikation for december 2018 følger den nye kommuneinddeling, men benytter de gamle kommuner som distrikter i de nye kommuner. Inddelingen ”kommune” refererer således i denne publikation til de nuværende kommuner, mens ”distrikt” refererer til kommunerne fra før 2009. Sammenhængen mellem de to inddelinger fremgår af nedenstående oversigt.

 

Tabel 1. Kommuner og distrikter

Kommune

Kujalleq

Sermersooq

Qeqqata

Qeqertalik

Avannaata

Distrikt

Nanortalik

Ivittuut

Maniitsoq

Kangaatsiaq

Ilulissat

 

Qaqortoq

Paamiut

Sisimiut

Aasiaat

Uummannaq

 

Narsaq

Nuuk

 

Qasigiannguit

Upernavik

 

 

Tasiilaq

 

Qeqertarsuaq

Qaanaaq

 

 

Ittoqqortoormiit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forskelle til andre opgørelser

Grønlands Statistik udgav tidligere statistikken ”Modtagere af sociale ydelser 20XX”, med andre tal for antallet af modtagere af alderspension og førtidspension. Forskellen i opgørelsesmetoderne fremgår af afsnittet ”Datagrundlag og metode”. Denne publikation er nu ophørt. Fra 2018 videreføres statistikbanktabellen  ”Sociale ydelser 2009-20XX (SOX002)” ikke. Den er dog stadig at finde i statistikbanken under Socialområdet>Arkiv.

 

Ud over herværende publikation, er den erstattet af ”Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser 201X”, Modtagere af boligsikring 201X” samt ”Modtagere af børnetilskud 201X”.

 

For årene 2016-19 er nu indført statistikbanktabellerne SOXPEN6 og SOXPEN7. SOXPEN6 opgør pensionsmodtagere på paragrafniveau (se afsnittet ”Lovgrundlag” nedenfor). SOXPEN7 opgør modtagere af de to pensionstyper på civilstand (Par, Enlig, Institution). Oplysningerne om civilstand trækkes fra Grønlands Statistiks befolkningsregistre, hvor den nu udgåede SOXPEN5 opgjorde civilstand ud fra pensions-særmodulets oplysninger.